MediaWatch

Ældre på nettet har tjek på computeren

Omkring halvdelen af alle ældre netbrugere har haft vira på deres computere.

Dette viser en ny undersøgelse blandt internetbrugere over 55 år i Norden, som i Danmark er udført i et samarbejde mellem Ældremobiliseringen og Symantec.

Af undersøgelsen fremgår det tydeligt, at brugerne er vidende om computere og erfarne internetbrugere.

47 procent af respondenterne betegner deres viden som "god" eller "meget god".

Almindelige IT-ord som hacker, chat, spam, firewall og bredbånd er kendt af 85-90 procent.

Kun svære ord som filtreringsprogram er problematiske for størstedelen af respondenterne.

De mest populære aktiviteter på internettet er e-mail (95 procent), informationssøgning (93 procent) og online banking (75 procent).

Kun 27 procent shopper online, og 4 procent bruger programmer til at dele filer.

Ældre er også meget bevidste om trusler på internettet. Kun 30 procent lagrer eller sender fortrolig information på deres computer.

Gitte Olsen, der er souschef i Ældremobiliseringen, siger, at resultaterne ikke er så overraskende som mange tror.

Det, der måske kan komme som en overraskelse er, at 27 procent af netbrugere over 55 år shopper online.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere