MediaWatch

Al-Jazeera uden netudbyder

Ansatte hos al-Jazeera forklarede til New York Times fredag, at de var frustrerede, omend ikke overraskede.

Akamai Technologies, der har hjemme i Cambridge, Massachusetts, har ikke ønsket at kommentere situationen.

En talsmand fra Akamai siger til avisen:

"Vi har simpelthen besluttet, at vi ikke mere ønsker at have forretninger kørende sammen med al-Jazeera, og vi vil ikke mere hoste deres service."

Den amerikanske version af al-Jazeeras hjemmeside har været hårdt ramt af hackere, siden den kom op at køre den 25. marts.

Akamai hoster en bred vifte af sites herunder MSNBC og CNN, og har stor ekspertise i at undgå hackere.

Det var den væsentligste årsag til, at tv-stationen valgte Akamai.

Akamais beslutning er blot en af en lang række problemer, den arabiske tv-station har haft siden irak-krigens start.

Stationen er blevet meget skarpt kritiseret for at vise uslørede billeder af krigsfanger og døde amerikanske soldater.

Efter den episode blev stationens medarbejder forvist fra New York Stock Exchange og Nasdaq.

Onsdag udelukkede irakiske myndigheder en reporter fra Bagdad og forhindrede en anden i at rapportere fra byen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere