MediaWatch

Seerne valgte DR i februar

Med en share (andel af det samlede tv-forbrug) på 41 pct. i tidsrummet fra kl. 17-24 har DR TV haft en særdeles god seermåned i februar.

Tirsdag aften på DR 1 med programmerne ”Hjerterum”, ”Sporløs” og forbrugermagasinet ”Kontant” er en klar vinder, men seerne er også glade for hverdags-dramaet ”Nikolaj og Julie”.

Februars tre afsnit blev i gennemsnit set af 1,6 millioner danskere. Det svarer til 63pct. af tv-seerne.

Umiddelbart kan man undre sig over, at det er nødvendigt for en licens-financeret kanal at måle sine seertal.

Men Danmarks Radio har siden monopolbruddet i 1988 målt de daglige seertal for at få indblik i, hvad danskerne ser i tv, og hvad de synes om det, de ser.

Jørgen Ramskov, direktør for DR TV siger:

”DR er licensfinansieret af alle danskere, og derfor er det selvfølgelig meget interessant for os at få respons på, hvad danskere synes om det, vi sender. Derfor måler vi både seertal og seernes kvalitetsvurderinger af vores programmer.

Vi ønsker at sende til alle danskere og det er derfor glædeligt, at februars seertal viser, at danskerne i så stor grad benytter med vores programtilbud."

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere