MediaWatch

Damgaard glad for valget af Stockner

"Det er selvfølgelig ikke min kompetence at finde min egen afløser, men det er mig, der har peget på René Stockner som dete naturlige valg til at afløse mig," siger den afgående direktør hos MBS, Preben Damgaard, til Mediawatch.

Han er utroligt glad for at Microsoft har lyttet til ham i den henseende.

"René og jeg har arbejdet utroligt tæt sammen i over to et halvt år, så jeg kender hans kompetencer og menneskelige egenskaber rigtigt godt.

Han er én af de få, der har bygget en succes op helt fra bunden i udlandet, og det er altså en kvalitet, der er svær at finde hos ret mange andre," siger Damgaard, der kun har positive ting at tilføje.

46-årige René Stockner er vellidt og respekteret både for sine faglige og menneskelige egenskaber.

"René er et meget kommunikerende menneske, der virkeligt forstår at arbejde sammen med folk og give dem ansvar," forklarer den afgående Microsoft-chef, der mener, at man stort set ikke vil kunne mærke hans afgang.

Preben Damgaard vil bruge resten af sin tid hos Microsoft Business Solutions til at overlevere den fulde ledelse til René Stockner, der er uddannet civilingeniør og Ph.D. i databaseapplikationer og systemteori fra Danmarks Tekniske Universitet.

Stockner startede i Navision Software i 1992, hvor han blev udnævnt country manager og opbyggede virksomhedens aktiviteter i USA.

Han vendte tilbage til Danmark i 1998, hvor han fik rollen som vice president for salg og marketing i Navision Software.

Ved fusionen mellem Navision Software og Damgaard i december 2000 blev Stockner udnævnt til executive vice president, worldwide operations, salg og marketing i Navision.

Før René Stockner kom til Navision arbejdede han for IBM Scientific Center i Massachusetts fra 1984 til 1985.

Derefter havde han flere job i IBM og var blandt andet involveret i IBMs distribution af Navision produkter i Danmark fra 1987 til 1992.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere