MediaWatch

TDC og Falck i strategisk samarbejde

Aftalen betyder, at der de næste måneder skal arbejdes intenst med at udvikle nye tjenester.

Administrerende direktør Allan Søgaard Larsen, Falck Danmark, forudser, at samarbejdet vil resultere i en række nye produkter, som med udgangspunkt i trådløs kommunikation vil kunne skabe tryghed og sikkerhed.

“Vi har allerede en række ideer på tegnebordet. Eksempelvis arbejder vi med, at lave et system, hvor Falcks kunder kan få løbende SMS-beskeder fra Falcks interne system om, hvor i systemet deres henvendelse befinder sig.

Det betyder, at den enkelte kunde vil vide præcist, hvornår hjælpen er fremme”, forklarer Allan Søgaard Larsen.

Også administrerende direktør hos TDC Mobil, Mads Middelboe, ser en række nye perspektiver i samarbejdet.

“Vi har længe haft et ønske om at finde en samarbejdspartner, som havde nogle tjenester, som kunne bygges oven på vores teknologi.

Og med Falcks ønske om at finde en teknologisk platform, som kan understøtte og udvikle Falcks tjenester, passer dette samarbejde simpelthen perfekt ind i begge virksomheders strategier”, siger Mads Middelboe.

Allerede i dag har Falck udviklet mobile løsninger sammen med TDC.

Falck Securitas har netop introduceret en ny type trådløs privatalarm. Den nye privatalarm kører over GSM-nettet og afsender alarmsignal via SMS.

Hvis der sker indbrud i husstanden, får vagtcentralen besked på cirka syv sekunder. Det betyder også, at glemsomme husejere via mobiltelefonen kan tjekke, om privatalarmen er slået til.

Er man uheldig og er kommet for hurtigt ud af døren, kan privatalarmen tilkobles via mobiltelefonen, uanset hvor man befinder sig.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere