MediaWatch

Utidssvarende holdninger hos dagblade

Uden indekserings- og filtrerings-tjenester som Google, Northern Light, Moreover, Newsbooster, Visator og hvad de ellers hedder får man aldrig et effektivt informationssamfund, mener Børge Kristensen, der er medlem af Danish Online News Associations (DONAs) bestyrelse.

”DDFs holdning til jura har ikke fremtiden for sig. Store dele af dansk erhvervs- og organisationsliv er i dag helt afhængige af at kunne filtrere nyheder på nettet - og opfatter naturligvis ikke dette som etisk problematisk.

Man kan ikke i længden opretholde en fortolkning af loven, som det meste af samfundet oplever som ukvalificeret, utidssvarende og grinagtig,” slår han fast på DONAs debatliste.

Kristensens udmelding kommer, efter at DDFs ekspert i ophavs- og medieret, Holger Rosendal, til Mediawatch har udtalt, at han er godt og grundigt træt af debatten om dybe links kun handler om, at DDF er en kolos på lerfødder, der ikke følger med tiden og udviklingen.

”Nu er det jo svært at kæmpe imod fakta,” konkluderer en af dem som DDF har ført retssag imod, Nicolai Lassen, fra Newsbooster.com, i den sammenhæng.

Det er magtpåliggende for DDF at pege på, at alle seriøse forretningsfolk undersøger det juridiske grundlag som en virksomhed bygges på.

”Dagblade er vant til at skulle tjene penge. Det er den virkelighed, vi lever i. Men hvis man må fyre journalister og dermed kun kan levere nyheder af lav kvalitet, så er der altså ingen, der har vundet noget på det. Der kun tabere tilbage, hvis vi må skære ned på antallet af journalister,” lød det fra Holger Rosendals i den sammenhæng.

Det får denne kommentar med på vejen fra Nicoalai Lassen på DONAs liste:

”Ingen tvivl om, at medlemmer hos DDF har store økonomiske problemer, og de daglige oplag i fyresedler til journalister efterhånden er større end antallet af solgte aviser, men at gøre brugen af dybe links til et problem, viser at de danske dagblade snorksover.”

Han mener selv, at han har gjort, hvad han kan for at råbe DDF op og få dem til forhandlingsbordet for at skabe en eventuel betalingsmodel.

”Efterhånden er vores invitation dog kun for at hjælpe DDF ud af den pinlige situation, de har bragt sig selv ud i. Newsbooster.com arbejder gerne frem imod en betalingsløsning.

Cand. Jur. og freelancejournalist, Jens Trudsø, mener også, at danske dagblades adfærd i sagen om dybe links svarer til reaktionen, da de første automobiler kom frem.

”Der blev stillet krav om, at der skulle gå en mand foran med en klokke for at advare om disse nymodens køretøjer… . Men bilen kom for at blive,” konstaterer han.

Han mener, at dagbladene forsøger at skyde skylden for egen nedgang over på internettet.

”Men dagbladenes krise kunne jo også skyldes, at deres ledere ikke har udvist rettidig omhu i et samfund i dynamisk forandring,” lyder det retorisk fra Trudsø.

Han mener desuden, at blandt andet Newsbooster har været pionerer i processen.

”Min vurdering er, at de har været fremsynede,” konkluderer Jens Trudsø.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere