MediaWatch

Dagblade trætte af klynk om dybe link

DDF mener, at debatten om diverse internettjenester og deres forretningsmodeller er fordrejet i en grad, så det skurrer i både øjne og ører, når man ser og hører argumenter for de nye tjenesters berettigelse.

Holger Rosendal er konsulent og ekspert i ophavs- og medieret hos DDF.

Han er godt og grundigt træt af, at debatten om dybe links efterhånden kun handler om, at hans forening er en stor kolos på lerfødder, der ikke følger med tiden og udviklingen.

Den svada fik han og hans forening blandt andet kastet i hovedet, da redaktøren på Ingeniøren.net i sidste uge begik en leder om DDFs manglende forståelse for og udvikling af nye muligheder på internettet.

I den sammenhæng mener mange, at DDF som en anden Don Quixhot kæmper mod vindmøller.

En sætning, der igennem en årrække er blevet brugt igen og igen.

”Ingen ønsker sig et internet uden et kvalitetsindhold. Og endnu i dag er det primært dagbladene, der tilfører nyhedsstof af høj kvalitet til det danske mediebillede.

Hvis dagbladene skal betale for den journalistiske arbejdskraft, mens andre tjener pengene, så vil konsekvensen være, at indholdet udvandes, så kunderne på sigt falder fra,” forsvarer Holger Rosendal sig overfor Mediawatch’ PDF-udgave, der udkom torsdag.

Når ordet forsvarer sig bliver brugt i denne sammenhæng, så er det netop fordi, at Holger Rosendal mener, at man nu er nået til et punkt i diskussionen om dybe links og nyhedsformidling via internettet, hvor de fleste er gået i selvsving overfor DDF, og de retssager, der er blevet ført.

”Nu er tiden kommet, hvor vi alle sammen må kigge fremad. Retspraksis fastslår nu klart, at tjenester, der vil lave nyhedsformidling baseret på andres artikler, må aftale sig frem med indholdsleverandørerne - eventuelt mod betaling.

Enhver der har en forretning ved, at der skal betales for råvarerne. På samme måde må en nyhedsformidlingstjeneste acceptere, at der ikke kun er indtægter forbundet med tjenesten. Hverken en råvareleverandør eller et dagblad holder i længden til, at kunderne ikke betaler,” konkluderer Holger Rosendal.

En fremstrakt hånd fra Newsbooster.com, hvor direktør Nicolai Lassen tilbyder at gå sammen med DDF om at skabe en betalingsløsning bliver i den sammenhæng betragtet som varm luft hos DDF.

Det må da siges at være en berettiget kritik af DDF, at I modarbejder udviklingen, når I ikke tager imod et sådant tilbud?

”Jeg hæfter mig ved, at Nicolai Lassen aldrig har henvendt sig til DDF eller dagbladene med et ønske om samarbejde. Jeg tror derfor ikke, at det er ærligt ment, når han fremturer om samarbejde overfor journalister, der ukritisk bringer budskabet videre.

Hvorfor er han aldrig kommet til dagbladene og har forelagt os en forretningsmodel. Vi har ikke noget imod at samarbejde. Hvorfor skulle vi have det? Vi søger hele tiden efter områder, hvor dagbladene kan skabe indtægter,” siger Holger Rosendal.

Han anklager i den sammenhæng journalister for at skabe konfliktstof på en historie, der er fortid. Domstolen har talt, og nu gælder det om at komme videre.

Det er i den sammenhæng magtpåliggende for DDF at pege på, at alle seriøse forretningsfolk undersøger det juridiske grundlag som en virksomhed bygges på.

”Dagblade er vant til at skulle tjene penge. Det er den virkelighed, vi lever i. Men hvis man må fyre journalister og dermed kun kan levere nyheder af lav kvalitet, så er der altså ingen, der har vundet noget på det. Der kun tabere tilbage, hvis vi må skære ned på antallet af journalister,” slutter Holger Rosendal og lægger op til, at debatten fortsætter.

Mediawatch lægger gerne øre og mailboks til i den sammenhæng.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere