MediaWatch

Optimistiske Business Angels

I sin seks måneder gamle levetid har Markedspladsen været den direkte årsag til at tre nye virksomheder har fået kapital til at starte op for alvor. Det skriver Erhvervsbladet.

Markedspladsen er et online-sted, hvor iværksættere og investorer mødes. Iværksættere, der ønsker at få kapital til at starte egen virksomhed, præsenterer nye projekter, hvorefter potentielle investorer kan kontakte iværksætteren.

Umiddelbart lyder tre reelle investeringer ikke af meget, men Peter Munch Kofoed, sekretariatschef hos Business Angels, er tilfreds. Han siger til Erhvervsbladet:

”Det har taget lidt tid, før der for alvor er kommet gang i investeringerne. Men afmatningen taget i betragtning, er vi positivt overrasket over forløbet i det første halve år.”

Han understreger, at der for tiden er yderligere to investeringer på vej, og der er 80 investorer, der er registeret på Markedspladsen og et tilsvarende antal iværksættere.

Desuden meddeler han, at flere registreringer er på trapperne; for tiden er omkring 200 iværksætter-projekter ved at blive gennemgået og screenet til Markedspladsen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere