MediaWatch

Newsbooster på gaden igen

Newsbooster fik et fogedforbud mod at linke dybt til de store dagblades artikler via søgetjenestens søgemaskine.

Derfor havde virksomheden planer om at lægge virksomheden i Singapore, hvor der ikke er forbud mod dybe links.

Chefredaktør og stifter Nicolai Lassen siger til Mediawatch: "Men jeg har hele været modstander af at flygte ud af landet, og dette er en bedre løsning."

Newsbooster har nu udviklet et stykke software i form af en browser, der indeholder de samme funktioner, som var i Newsboosters søgetjeneste.

Vil man bruge den nye tjeneste kræver det blot, at man downloader browseren.

Tidligere fungerede tjenesten fra en central server, men i stedet er det nu hver enkelte privatperson, der søger nyheder over sin browser.

Da det ikke er erhvervsmæssig brug er det heller ikke ulovligt.

Den nye tjeneste betyder, at det igen bliver muligt at søge efter artikler i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken.

Newsbooster har herefter trukket sig ud af sagen.

Det eneste, Newsbooster nu leverer, er browseren, der er frigivet tirsdag i version 0,9.

Der er taget hensyn til lovgivning, dagbladenes og juristernes krav, hvorfor Nicolai Lassen føler sig sikker på, at browseren overholder dansk lovgivning.

Det vil koste cirka 1.500 kroner om året at bruge Newsboosters browser.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere