MediaWatch

dr.dk i rekordhumør

Med 1.129.099 unikke brugere i oktober nåede dr.dk sit hidtil højeste antal brugere og resultatet er opnået af flere årsager.

Prinsedåben den 4. oktober og den voldsomme afslutning på det russiske gidseldrama skabte meget trafik på nettet. Desuden er især TV-avisen begyndt i langt højere grad end tidligere at indarbejde nettet som en del af tv-programmerne.

Det har ifølge DR uden tvivl medvirket til, at nyhedssitet fik besøg af 31 procent flere brugere end normalt, og det har haft en afsmittende effekt på hele dr.dk.

I samme periode er der lanceret et håndboldspil på dr.dk og dertil kommer en stadig øget brug af streaming - både live netradio, samt radio- og tv-on demand filer på dr.dk, er fordoblet siden september.

- Det er dejligt, at stadig flere brugere besøger dr.dk som en naturlig del af DRs samlede tilbud.

Vi arbejder stadig mere målrettet og kvalitetsorienteret med vores netmedie, og det oplever brugerne uden tvivl også.

Og så har vi en række nye tiltag undervejs, som forhåbentlig vil give endnu flere internetbrugere lyst til at besøge vores website i fremtiden, - siger Karen Westman Hertz, programchef for dr.dk.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere