MediaWatch

Star Tour: Onlineomsætning fordoblet

Salget af rejser på nettet er ifølge selskabet eksploderet de seneste par år, og forventningen er derfor, at der omsættes for små 60 millioner kroner på nettet i år mod 32 millioner sidste år.

Hver 10. kunde køber i øjeblikket sin rejse i internetshoppen www.startour.dk, og Star Tour tror på en vækst på 25 procent årligt, i de kommende år. I den forbindelse har man præsenteret nu en ny, hurtigere og mere overskuelig internetshop.

- Internetkunden stiller stadig større krav om bruger-venlighed. Derfor er det nødvendigt at vi hele tiden udvikler shoppen, og lytter til, og lærer af, de kommentarer vi får fra vores kunder på nettet.

Ellers vil salget stagnere og vi kan glemme alt om en vækstrate på 25 procent. De dage, hvor man kunne lokke internetkunden med smartness er ovre. I dag handler det om funktionalitet, - mener Star Tours internetshop manager Lars Schmidt,

Star Tour har forbedret sin internetshop på tre væsentlige punkter. Booking proceduren er blevet forenklet, mens søgefunktionen er blevet forbedret væsentligt.

Endelig er rejsemålsdelen, hvor man kan danne sig et indtryk af udbudet via webfilm og panoramabilleder fra rejsemål og hoteller, udvidet med flere film og billeder.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere