MediaWatch

TV 2-serie får Steen Baadsgaard Prisen

TV 2-ungdomsserien Helligko er et vellykket forsøg på at lave public journalism for unge. Ideen er oprindeligt udviklet af TV 2s Bubber i sin egenskab af redaktør, hedder det i en pressemeddelelse fra komiteen bag.

Priskomiteen har valgt at honorere udførelsen af ideen - og derfor de producerende - fordi Steen Baadsgaard Prisen især er rettet til de unge og mere uprøvede talenter i dansk tv-produktion.

Valget faldt på Sonne og Bertram fordi de i programserien demonstrede en sjælden evne til at møde de unge på de unges præmis. Tv-mediet placerede sig på den måde solidarisk midt i miljøet i stedet for blot at betragte det fra siden.

Steen Baadsgaard Prisen uddeles en gang om året til en person eller et hold, der specielt inden for det seneste år har markeret sig inden for det elektroniske billedmedie på en måde, som udmærker sig ved engagement, faglig kvalitet og originalitet med hensyn til emnevalg og/eller formidling.

Prisen består af et messingkompas, der symboliserer, at personen er på rette vej, samt en check på 10.000 kroner.

Priskomiteens medlemmer er generaldirektør Chr. Nisssen, lektor Preben Wilhjelm, advokat Lars Dinesen, nyhedschef Jens Gaardbo samt filmproducent Bente Milton.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere