MediaWatch

Analysys: Glem ikke taletidskunder

I Europa er 170 millioner brugere - 63 procent - mobile med taletidskort. Men mobilselskaberne udvikler primært avancerede tjenester, f.eks. mms og forskellige underholdningstjenester, til deres abonnementskunder.

- Trods operatørernes anstrengelser for at konvertere disse kunder til abonnenter, vil de fortsat udgøre en væsentlig andel af det mobile marked - i det mindste i fem år i nu, siger Emily Turnbull, analytiker hos britiske Analysys.

Hun advarer operatørerne imod, at de forsøger at tvinge taletidsbrugerne over mod abonnementer ved at udelukke dem fra avancerede tjenester. Operatørerne risikerer, at brugerne søger mod andre udbydere, der er indstillet på at give adgang til interessant indhold.

En undersøgelse sidste år fra Frost & Sullivan viste, at selvom i nogle tilfælde op mod 80 procent af mobiloperatørens kunder er på taletidskort, så bidrager de kun til 20 procent af omsætningen.

Hvis operatørerne gør de avancerede tjenester tilgængelige for taletidskunder allerede i 2003, forventer Analysys, at kunderne kan generere op mod 16 milliarder euro i omsætning i 2007.

Hos selskabet Altamedius siger direktør Jack Mcdonnel, at operatørerne bør lancere nye tjenester parallelt for både abonnenter og taletidskunder. Det skriver MforMobile.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere