MediaWatch

Rosengren: Telia bør købe TDC

I et åbenhjertigt interview til den svenske erhvervsavis, FinansVision, tager Rosengren derfor bladet fra munden og siger, at Telias opkøb af finske Sonera blot er det første skridt på vejen, og nye fusioner kan forventes i fremtiden.

Den svenske erhvervsminister er kendt for sin åbenmundethed - et karaktertræk som blandt andet betød, at han bevidst blev holdt ude i forbindelse med fusionen mellem Telia og Sonera.

Selskaberne var simpelthen bange for, at Rosengren med sine åbenhjertige udtalelser skulle forplumre fusionen.

Rosengren er stor tilhænger af at Telia sikrer sig TDC og har med sine tidligere udtalelser mere end antydet, at den svenske telegigant bør fortsætte fusionstankerne.

Han fastholder at der i øjeblikket føres samtaler mellem TDC og Telia og at interessen for en fusion er gensidig.

Erhvervsministeren vil dog ikke lægge hovedet på blokken og direkte sige om samtalerne vil føre til den ønskede fusion, men han afviser til gengæld at en fusion med norske Telenor kan komme på tale. Det kræver ihvertfald at nordmændene selv tager initiativet.

TDC regnes af mange analytikere som et af de varmeste opkøbsemner i den europæiske telesektor og det er almindeligt kendt, at selskabets amerikanske hovedaktionær, SBS, vil væk fra det danske marked.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere