MediaWatch

TV 2 i rekordhumør

Ifølge TV 2s seneste nyhedsmail blev Venner for livet, med skuespillerne Flemming Jensen og Per Pallesen som hovedpersoner, ugens topscorer med 1.335.000 seere og en høj vurdering på 4,2 på en skala fra 1 til 5. Det er det hidtil højeste seertal til Venner for livet, der havde premiere i marts 2001.

Den 6. Sans, hvor to hold kæmper om at være de bedste menneske-kendere, blev set af 1.122.000, hvilket rækker til en fjerdeplads på listen over ugens mest sete programmer.

Seertallet til dette tredje program var dermed omkring 150.000 højere end til de to første udgaver af udsendelsesrækken. Også Den 6. Sans fik en høj vurdering, nemlig 4,1.

TV 2 besatte endvidere tredjepladsen med Hvem vil være millionær? som blev fulgt af 1.161.000 seere, mens Roomservice blev nummer fem med 895.000 seere.

DR 1s Hammerslag på landet satte sig på andenpladsen med 1.191.000 seere.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere