MediaWatch

TV 2 køber hos flere producenter

I 2000 samarbejdede TV 2 således med 65 forskellige producenter, et tal som sidste år steg til 99. En væsentlig del af stigningen skyldes ifølge TV 2's seneste nyhedsmail, TV 2 Zulu, der har været på indkøb i en række selskaber, som TV 2 ikke tidligere har handlet med.

- De nye selskaber brænder for at lave tv og har stor kærlighed til mediet. Bortset fra et enkelt tilfælde har vi været meget tilfredse med samarbejdet med de nye producenter, og der ligger et stort potentiale i produktions-miljøet, - siger Zulus kanalredaktør Palle Strøm til "TV 2 medienyt", som udkommer i morgen.

Ifølge kanalredaktøren har Zulu skabt kontakter til nye selskaber af to årsager. Dels for at få input fra de nye i branchen og dels fordi Zulu har "dogme-økonomi", som Palle Strøm udtrykker det.

2001 blev iøvrigt et rekordår, hvad angår TV 2s og Zulus programudgifter.

De samlede programomkostninger var ifølge TV 2s programchef, Bo Damgaard, sidste år på 496 millioner. Godt 71 procent af udgifterne gik til danske programmer og film.

Hertil kommer TV 2s udgifter til filminvesteringer, indskud i Dansk Novellefilm og Nordisk Film- & TV-fond, diverse udviklingsomkostninger samt udgifter til NYHEDERNE og SPORTEN.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2000 men TV 2 forventer dog, at programomkostningerne vil falde i 2002 på grund af nedgang i reklameindtægterne.

I sin tale på Producenternes Dag talte TV 2s administrerende direktør, Cristina Lage, også lidt om økonomi og medieforlig, da hun takkede for producenternes indsats.

- En ordentlig programflade lader sig ikke realisere i Danmark uden licenstilskud. I den seneste uge er der kommet kvartalsmeldinger fra TV 2 Norge og TV4 i Sverige. Begge stationer har meldt om underskud.

Når det ikke er let at få tingene til at hænge sammen i Norge og Sverige, som har højere reklamepriser og -indtægter end TV 2 i Danmark, vil det være endnu vanskeligere herhjemme, - sagde Cristina Lage.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere