MediaWatch

Radio Danmark tækkes lytternes behov

Udsendelserne, som hver dag har mellem 50- 100,000 danske lyttere i udlandet, vil fra idag, den 22. marts, bestå af de selvsamme radionyheder, som radiolytterne i Danmark kan høre. Det vil sige Radioavisen og nyheder fra DR Sporten.

Forandringerne sker, ifølge DR's seneste nyhedsbrev fordi lytternes behov har ændret sig.

Da Radio Danmark blev grundlagt kort efter 2. verdenskrig var lytterne som regel borte fra Danmark i måneder eller år ad gangen uden den store kontakt til fædrelandet.

Idag er den typiske danske lytter i udlandet på kortvarige arbejds-, forretnings- eller turistrejser, og behøver derfor ingen særlig tilskudsinformation for at holde sig orienteret om de hjemlige forhold.

Til gengæld ønsker lytterne at kunne følge tæt med i hvad er sker på hjemmefronten, mens de er væk.

Radio Danmark sender hver time døgnet rundt udsendelser på 25 minutter. Udsendelserne opdateres i forbindelse med Radioavisen klokken 12 og 18:30.

Det er muligt at få sendeplaner og frekvenser for Radio Danmark enten ved at henvende sig på biblioteket, hos DR eller på følgende netadresse www.dr.dk/rdk.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere