MediaWatch

BBC og Eurosport via pc-skærmen

Bredbandsbolaget kalder sin tjeneste for PC-tv, og kvaliteten af signalerne skulle være mindst lige så god som ved almindeligt tv.

- Vi er stolte over at have tv-selskaber af BBCs og Eurosports kaliber med som partnere. I dag kan vi vise tv i realtid i fuldskærmsformat på pc'ere eller direkte til tv'et, helt uden kvalitetstab eller pauser, siger Simon Gate, indholdsansvarlig hos Bredbandsbolaget.

Han peger på, at udviklingen inden for modemteknik og ADSL byder på mange interessante muligheder. Men det er først med ægte bredbånd, at disse muligheder bliver konkret gennemførlige og et virkeligt alternativ for tv-selskaberne.

- Aftalen åbner for en ny måde at distribuere tv-kanaler i en ny medieverden, hvor tv og pc i stadig højere grad integreres, siger Charlotte Repholtz, Head of Sales and Distribution hos BBC Prime. Det er den første aftale af sin slags, som BBC har indgået, tilføjer hun.

Hos Eurosportnews siger Dennis Andersson, Network Development Manager, at kanalen ser det som en spændende mulighed for at afprøve nye distributionsformer for Eurosports indhold:

- Eurosport stræber altid efter at ligge langt fremme i den tekniske udvikling af tv-mediet, og aftalen med Bredbandsbolaget er et naturligt led i den proces. Eurosportnews er desuden en kanal, der i sin struktur er velegnet til distribution i flere kanaler, siger han.

Den tv-kanal, som brugeren vælger, kan vises enten i et separat vindue eller i fuldskærm på pc'en. Hvis man har et tv-kort indbygget i sin pc, kan man også koble signalet til et almindeligt tv eller en video.

Bredbandsbolaget har for nylig - i samarbejde med Bonnier Entertainment - lanceret en video-on-demand-tjeneste, og har planer om udvikling af flere interaktive tv-tjenester på sin bredbåndsportal, Bredband Hemma, som er tilgængelig for selskabets omkring 70.000 kunder i Sverige.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs