MediaWatch

40 procent dagligt på nettet

60 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år havde i fjerde kvartal adgang til Internettet fra hjemmet, mens 74 procent havde adgang fra enten hjemmet, arbejdspladsen eller deres uddannelsesinstitution.

60 procent af funktionærerne, 52 procent af de studerende og 46 procent af de selvstændige er dagligt koblet på Internettet, mens der i gruppen af "arbejdere" kun er 21 procent, der anvender Internettet dagligt.

I gruppen uden for erhverv er der kun 11procent, der er koblet på nettet dagligt, viser opgørelsen, der er gennemført i fjerde kvartal sidste år.

21 procent af befolkningen angav i fjerde kvartal, at de mindst én gang i løbet af de sidste 12 måneder har købt varer eller tjenester via Internettet. Tre procent havde handlet online mindst én gang om måneden.

31 procent angiver tidsbesparelse som den vigtigste grund til at handle via nettet, 24 procent nævner pengebesparelser som den vigtigste grund, og 18 procent, at det er lettere at finde de ønskede varer.

Kun to procent mener, at det er mindre stressende at handle via Internettet end i almindelige butikker.

Som den vigtigste grund til ikke at handle online angiver 35 procent, at de er bekymrede for sikkerheden, og 34 procent, at de ønsker at se varen, inden de køber den.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere