MediaWatch

Lage går i rette med Berlingske chef

Malling forventer også at en revision af medieforliget, som kulturministeren har bebudet, vil sikre bladhusene mere råderum indenfor radio og TV.
Berlingske-direktøren skriver i et debatindlæg i Berlingske Tidende, at han gerne ser, at politikerne giver dagspressen plads ved siden af de offentlige ejede - og beskyttede - public service medier, der dominerer mediebillede med fire TV-kanaler og fire landsdækkende radiokanaler.
Malling har ingen konkrete forslag til punkterne i et nyt medieforlig, men henviser til, at en lovrevision kan sikre flere forskellige medier således, at danskerne kan få flere valgmuligheder.
Danskerne har i forvejen få valgmuligheder indenfor radio og TV, fordi den danske befolkning og dermed markedet er meget lille i forfold til for eksempel et land som Frankrig.
Malling ser også gerne, at det primære led i nyhedsfødekæden - aviserne - også får mulighed for at udfolde sig i de elektroniske medier. Det mener han vil føre til nyskabelse og en bedre nyhedsdækning end i dag.
Netop manglen på konkrete ændringer og forslag får TV 2s direktør til gå i rette med Joachim Malling, som hun mener fornægter realiteterne.
Cristina Lage skriver i et læserbrev, at seertal klart viser, at både DR og TV 2 løser deres public opgave bedre end private kanaler. Lage har svært ved at se, hvad der i dag forhindrer Berlingske Tidende i at engagere sig i den elektroniske mediebranche.
Hun gør endvidere opmærksom på, at aviserne også favoriseres af staten i form af moms- og portofritagelsen.

 

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere