MediaWatch

Sportal.com i opløsning, navnet består

Det britiske Sportal-moderselskab blev for nylig solgt til online-bookmakeren Ukbetting.com. Sports.com - der ifølge FT.com bl.a. har golf-stjernen Tiger Woods i ejerkredsen - har nu overtaget den tyske del af Sportal.com.

Og Sportal-navnet har tilsyneladende haft gennemslagskraft, da selskabet i Tyskland vil ekspandere under adressen Sportal.de.
Også i Danmark fastholdes Sportal-navnet. Selskabet Okapi overtog 1. oktober rettighederne, efter man i august havde lanceret Sportenkort.dk.

Sitet fik hurtigt opbygget en fast læserskare på omkring 10.000 brugere om ugen, men da Sportal.dk har cirka tre gange så mange brugere, valgte Okapi at sammenlægge de to sites.

I Storbritannien er 365 Corporation og Chrysalis ved at fusionere deres respektive sports-sites: Football365.com samt Rivals.net, der er et uafhængigt netværk af sider, drevet af fans.

De sammenlagte aktiviteter skal sikre, at omkostningerne holdes nede, og øge chancen for profitabilitet, skriver FT.com.

Tab på online-aktiviteterne sendte for nylig Chrysalis ud med et tab på 4,5 millioner pund (53 millioner kroner) før skat.

Mere fra MediaWatch

Tidligere Loud-direktør lancerer nyhedspodcast

Pengene til lanceringen af projektet er de tre måneders løn, som Rasmus Mark Pedersen fik efter at være blevet fyret fra det tidligere Radio Loud. Om et halvt år skal podcasten have økonomi til at ansætte flere medarbejdere.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs