MediaWatch

Canal Digital sender VM-fodbold

De norske public service-stationer TV2 og NRK har trukket sig fra det konsortium, der har forhandlet en skandinavisk fodbold-aftale igennem.

Årsagen er, at seerinteressen vurderes som væsentlig ringere, efter det ikke lykkedes for Norge at kvalificere sig til VM.

Norske seere skal derfor ikke regne med at følge VM-kampene, uden de lægger penge på bordet.

Men Telenor sidder i Norge med rettighederne til at udbyde VM-kampene som betalings-tv. Kampene skal sendes som en Kiosk-tjeneste fra Canal Digital, under navnet "World Cup Ticket", skriver digi.no.

Det betyder, at alle Canal Digitals nordiske kunder får adgang til VM via betalings-tv.

- Tredje kvartal i år har vi 506.000 digitale seere. Vi håber dette tal er meget, meget højere, når VM i fodbold er overstået, siger adm. direktør i rettighedshaveren Telenor Plus, Stig Eide Sivertsen.

Han siger til Kampanje.no, at Telenor opererer med estimater. Men selskabet ønsker ikke at afsløre dem.

Telenor vil også benytte fodbold-VM til at udvikle ny bredbåndsteknologi samt nye interaktive tjenester fra itv-selskabet Telenor Zonavi.

Telenor forventer, at de interaktive tillægstjenester sætter fart i salget af digitale modtagere.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs