MediaWatch

Sonera foretager strategiskift

Selskabet kommer ud af kvartalet med et tab før skat på 352 millioner euro, hvilket er en forværring på over én milliard i forhold til sidste års overskud på 781 millioner euro. Analytikerne havde forventet et tab på blot 59 millioner euro.

Den samlede omsætning steg med 8 procent fra 510 millioner til 549 millioner euro. Også dette beløb ligger under analytikernes forventninger, der var sat til 556 millioner euro.

Sonera oplyser at salget for regnskabsåret 2001 ventes at vokse mindre end i 2000.

Det dårlige resultat får selskabet til at skifte strategi, hvilket blandt andet betyder frasalg af ikke-kerneaktiviteter samt støre fokus på de avancerede hjemlige tjenester.

Soneras investeringer i det tyske Group 3G indstilles, mens spanske Xfera samt italienske IPSE 2000 kun får et absolut minimum af kapital. Engagementet i norske Broadband Mobile nedtones også.

Nye tjenester, som Smartrust og Zed, skal nå break-even senest i 2003 og endelig planlægger selskabet en nyemission til en værdi af 1 milliard euro.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs