MediaWatch

TDC får ny konkurrent

Danske Telecom er navnet på det nye danske teleselskab, som vil udfordre TDC på markedet for accesstjenester samt tilhørende IP, tele og datatjenester. Teleselskabet er ejet af et ventureselskab administreret af BankInvest-gruppen som medejer.

Danske Telecom overtager de to FWA licenser, som det amerikansk-ejede Formus Communications Denmark fik tildelt sidste år. Formus valgte i marts måned at trække sig ud af Danmark, og selskabet har derfor fået nye ejere og har skiftet navn til Danske Telecom.
Målsætningen for Danske Telecom er, at konkurrere direkte med TDC på accessnettet, det vil sige den rå kobber, der forbinder virksomheder, ejendomme og boliger til backbonenettet. Danske Telecom vil primært tilpasse og målrette sine tjenester til accessbehovet hos de største tele- og mobilselskaber, serviceproviders samt de største virksomheder og kommuner i Danmark.

Salget til mindre og mellemstore virksomheder, boligforeninger og lignende vil ske gennem professionelle samarbejdspartnere. De første kunder forventes, at kunne blive tilsluttet allerede engang efter sommerferien.
Administrerende direktør for Danske Telecom, Peter Jerry Sørensen, som selv har en baggrund i GN Store Nord, France Telecom og Global One, tror på, at Danske Telecom er en god forretning og at selskabets koncept, strategi og forretningsmodel vil føre til aggressiv vækst inden for accesstjenester og på bredbåndsområdet.
- Denne udvikling vil skabe et stærkt økonomisk vækstgrundlag for virksomheden, og jeg er sikker på, at vores strategi vil skabe en sund og attraktiv virksomhed, fortæller Peter Jerry Sørensen.
Aftalen med BankInvest-gruppen giver ifølge Peter Jerry Sørensen Danske Telecom muligheden for, at koncentrere sig om at opbygge en forretning og samtidig trække på BankInvest-gruppens brede kompetencer inden for blandt andet finansiering og meget stærke netværk af partnere og kompetente medarbejdere, der vil hjælpe med til at sikre virksomhedens succes.

Mere fra MediaWatch

Tidligere Loud-direktør lancerer nyhedspodcast

Pengene til lanceringen af projektet er de tre måneders løn, som Rasmus Mark Pedersen fik efter at være blevet fyret fra det tidligere Radio Loud. Om et halvt år skal podcasten have økonomi til at ansætte flere medarbejdere.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs