MediaWatch

Hjemmearbejdet skal speedes op

Internetvirksomheden Tiscali (tidl. World Online), IT-virksomheden Cisco samt managementvirksomheden Ementor gav torsdag på NTI-2001 messen hinanden håndslag på et nyt samarbejde om at sætte fart på etableringen af flere hjemmearbejdspladser.

I dag er der omkring 171.000 hjemmearbejdspladser, jævnfør en analyse fra IDC. Denne udvikling vil ifølge en prognose stige med 20 procent i hvert af de kommende år. Dette marked ser de tre virksomheder en fremtid i, hvis samtidig teknologien kan virke understøttende, og hvis virksomhederne og de ansatte er gearet til udviklingen.

Dagens bud fra Tiscali, Cisco og Ementor lød på, at medarbejderes effektivitet kan øges, når de får mulighed for at arbejde hjemme i fred og ro samt bliver resultat-aflønnet, idet stempelure ikke giver nogen mening i et vidensamfund.

På den ene side skal de hjemmearbejdende ikke være isolerede, men være en elektronisk integreret del af virksomheden, som på den anden side opnår en potentiel besparelse ved ikke at skulle investere i fælles faciliteter i form af domiciler mv.

Samtidig er de tre samarbejdspartnere klar over, at der også skal ydes rådgivning og information, så hjemmearbejdende medarbejdere "fastholdes" i virksomheden.

Samarbejdsaftalen betyder, at alle tre virksomheder anvender egne konsulenter til at fremme udviklingen af hjemmearbejdspladser, så de fremover bliver en naturlig del af virksomhedskulturen.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.

Overblik: Sådan er medieaftalerne landet siden 2000

Hvert andet medieforlig siden 2000 har – i grove træk – haft bred politisk opbakning, mens den anden halvdel af forligene er indgået med smalt flertal. Her får du overblik over, hvordan de seneste årtiers forlig er landet.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs