MediaWatch

Telia lægger an til offensiv

Finske Sonera bekræfter mandag morgen, at selskabet fører samtaler med Telia om et opkøb. Der er dog ikke tale om egentlige forhandlinger, siger den finske teleoperatør. Soneras bestyrelsesformand Tapio Hintikka, afviser ifølge Dagens Industri bestemt ikke muligheden af et svensk opkøb af det gældsplagede finske selskab.

- Telia skulle nok have råd til at sætte sig i gæld, siger Hintikka til den finske avis Helsingin Sanomat.

Spørgsmålet er dog, om Telia har kræfter til at bide skeer med både Sonera og TDC - som svenskerne ifølge vedholdende forlydender ligeledes fører samtaler med - på samme tid. Eko24 skrev i sidste uge, at finske Elisa også er en mulig godbid for den svenske telekoncern i kampen om herredømmet i den nordiske telesektor.

Ifølge bestyrelsesformanden hos Sonera har Telia snakket med finnerne siden slutningen af marts.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs