MediaWatch

Skidt forår på TV3

TV3 har ikke indkasseret nogle rigtige fiaskoer blandt egenproduktionerne, men omvendt heller ingen særlig store succeser. Programmer som Baren, Grisk og Skjulte Spor er på det jævne, og det har ikke været nok i den aktuelle konkurrencesituation, hvor TvDanmark har bidt fra sig med Big Brother.

- Jeg er heller ikke selv ubetinget tilfreds med året indtil nu, siger TV3-direktør Henrik Jensen til Børsen, men påpeger, at seerandelene har rettet sig i de seneste uger.

Repræsentanter fra mediabureauerne siger til Børsen Marked, at foråret kan få konsekvenser for stationens indtægter. Bureauerne hæfter sig især ved, at manglen på programmer, der når de rigtigt høje seertal, svækker kanalens evne til at levere nettodækning til kunderne.

TV director Johan Boserup, OMD, advarer om, at TV3 er ved at udvikle sig til en spiller, der lige så uberegnelig som TvDanmark. TV director Mikael Ostenfeld fra Initiative Universal anbefaler TV3 at udvikle nogle nye formater, der virkelig kan levere seere - ellers vil det give problemer.

Der efterlyses flere formater, end den fjerde runde af Robinson Ekspeditionen, som TV3 lancerer i efteråret.

Mere fra MediaWatch

Nent skifter navn

Med nyt navn vil virksomheden signalere et strategisk fokus på streamingtjeneste, lyder det i en pressemeddelelse.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs