MediaWatch

Europa lavere, KFX moderat højere

Det tyske DAX 30 er således på trods af gode tal fra Deutsche Bank faldet 0,79 procent. I Paris ligger CAC 40 indekset 0,68 procent lavere og i London fører Vodafone FTSE 100 indekset 0,9 procent lavere.

KFX-indekset ligger her kort før klokken 12 moderat knap 0,4 procent højere i 295,09.

TDC, der i morges kom med et første kvartalsresultat nogenlunde som forventet ligger cirka 2 procent lavere i kurs 302. TDC fortæller i meddelelsen, at man har fået kontrol over udviklingen i Schweiz, derimod karakteriseres resultaterne i det tyske mobiltelefonselskab Talkline som "utilfredsstillende". Der er ikke nyt omkring de tidligere bebudede gevinster ved frasalg.

"Det er utilfredsstillende, at der ikke kommer nogen form for information omkring de store dispositioner, som angiveligt er under forhandling/udarbejdelse siden indholdet herom ikke helt trækkes tilbage", skriver Sandinavian Asset Management i dets Morning Briefing.

Såvel i-data som GN Store Nord stod med det forreste ben ud af sengen fra morgenstunden med stigningerne i amerikanske Vitesse på næsten 10 procent og en 6,5 procents stigning i Exfo i går.

Således fik i-data en kursstigning 7,7 procent som plaster på såret efter gårsdagens skuffende kvartalsmeddelelse. Kursstigningen var dog ved 11-tiden reduceret til 5,13 procent i kurs 124. i-data er nu i den paradoksale situation, at markedsværdien af Vitesse-aktieposten overstiger i-data's markedsværdi.

Også GN Store Nord gik flot frem til kurs 113 fra morgenstunden på baggrund af dets amerikanske peer-selskab Exfo, men er senere faldet tilbage i kurs 111,50 - svarende til en stigning på 0,91 procent. Men det er også gået stærkt for GN Store Nord siden generalforsamlingen sidste torsdag, hvor aktien startede børsdagen omkring kurs 92.

Mere fra MediaWatch

Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"

Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.

Jobindex ser overskud vokse med 40 pct.

”Antallet offentlige jobannoncer på det højeste niveau, vi nogensinde har målt,” lyder det fra adm. direktør i Jobindex i forbindelse med offentliggørelse af kvartalsrapport.

DR-sportschef stopper

DR skal se sig om efter en ny sportschef, da den nuværende skifter branche efter syv år i spidsen for DR Sporten.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs