MediaWatch

TV2 øger investeringer

Administrerende direktør, Christina Lage, slår på "Producenternes Dag", som afholdes i dag på Kvægtorvet, fast at en forudsætning for de øgede investeringer er, at TV2's vilkår herunder reklamesalget ikke forringes.

"Producenternes Dag" dækker over TV2's præsentation af rammerne for programudbuddet i de kommende år. Christina Lage har i den forbindelse udtrykt stor tilfredshed over samarbejdet med det danske produktionsmiljø.

TV2 investerede i det forløbne år godt 300 millioner kroner i nye danske produktioner. Dette beløb ventes at stige i de kommende år.

Ifølge Lage vil man på TV2 gøre sit til at styrke samt udvikle det nuværende gode forhold til producenterne. En ny udbudspraksis er i den forbindelse blevet taget i brug. I sin enkelthed går den ud på, at udbuddet nu bliver set over flere år, hvilket skulle forbedre producenternes muligheder for at udvikle programideer på længere sigt.

TV2 direktøren har derudover taget hul på en debat, som hun nu opfordrer producenter samt leverandører af programindhold til at deltage i aktivt. Målet er, at danske seere fremover kan tilbydes fjernsyn, der tager hensyn til ændringerne i behovet og udviklingen i mediebilledet og samfundet.

TV2 er ifølge egne oplysninger kommet godt fra start i 2001. Seningen er blandt andet steget 14 procent i målgruppen 21-50 år.

Mere fra MediaWatch

Rørbye Rønn afliver spekulation om store biograffilm på DRTV

Maria Rørbye Rønn glæder sig over, at politikerne letter på detailstyringen af public service-stationen og giver DR en større fleksibilitet til at kunne omstille sig digitalt. Men hun afviser, det vil ændre i konkurrencesituationen i forhold til private medier.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs