MediaWatch

Nokia overgår forventningerne

Den finske gigant har i årets tre første måneder formået at få en salgssvækst på 22 procent, hvilket svarer til en omsætning på 8 milliarder euro. Resultatet før skat blev på 1,48 milliarder euro, hvilket var over markedsforventningen, der var sat til 1,3 milliarder euro.

Selskabets driftsresultat overgik med en stigning på 8 procent til 1,44 milliarder euro også det forventede, der var sat til et gennemsnit på 1,28 milliarder euro. Indtjeningen per aktie nåede op på 0,22 euro, hvilket overgik såvel Nokias egen prognose, der var sat til 0,19 euro, som markedets hvis forventning var en indtjening på blot 0,18 euro per aktie.

Lønsomheden i selskabets mobilsystem matchede forventningerne med en stigning på 17 procent. Salget nåede 2 milliarder euro, hvilket svarer til det ventede beløb. Salget af telefoner endte på 5,8 milliarder euro og det er over forventningen på 5,6 milliarder. Driftsresultatet blev dermed på 1,2 milliarder euro mod forventede 1 milliard.

Nokia nedjusterer dog forventningerne til omsætningen for andet kvartal. Her regner man med en stigning på 20 procent mod en tidligere forventet stigning på 25 til 35 procent.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs