MediaWatch

Rekordår for Powercom

Powercoms indtægter steg sidste år fra 117,3 millioner kroner til 289,1 millioner kroner, samtidig med at antallet af medarbejdere blev fordoblet.

Powercom har haft overskud hvert år siden selskabet blev etableret i 1998, og 2000 blev ingen undtagelse. Siden etableringen i 1998 har Powercom formået næsten at tyvedoble indtægterne. Væksten skyldes i høj grad den kraftige udbygning og yderligere formaskning af Powercoms landsdækkende netværk.

Administrerende direktør, Søren Støvring-Hallsson, fra Powercom er meget tilfreds med resultatet og mener, at væksten først og fremmest skyldes den ekspansive udvikling indenfor bredbåndskommunikation, der har betydet mere dynamik, mange nye spillere og dermed forstærket konkurrence på telemarkedet.

Powercom har på tre år udviklet sig til en af Danmarks førende udbydere af transmissionskapacitet. Alene i 2000 voksede virksomheden fra 51 til 102 medarbejdere, og Powercom regner med at rekruttere en del nye medarbejdere i 2001. Ultimo marts er antallet af medarbejdere vokset til 120.

Ved udgangen af 2000 løste Powercom transmissionsopgaver for kunder som: SONOFON, Tele2, Bredbåndsbolaget, Arrowhead, AT&T, World Online, Global One, Sonera, get2net, CSC og Intello. Selskabet ejes ligeligt af NESA A/S og Eltra.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs