MediaWatch

DR bryder radiostilheden

DR er den første af de seks ansøgere til den fjerde radiokanal, der bryder en slags radiostilhed, som har hersket, siden ansøgningerne blev afleveret den 1. marts. De store dagblade har stort set ikke beskæftiget sig med radiomediet i de seneste tre uger af frygt for at blive beskyldt for lobbyvirksomhed overfor Radio-TV Nævnet.

I en artikel i DRåben lanceres en blød offensiv mod de fem konkurrenter. Det hedder blandt andet, at DR er en økonomisk dværg i kampen om den fjerde landsdækkende radiokanal. En oversigt over de fem kommercielle virksomheder, der sammen med DR søger om kanalen, viser, at DR målt i årsomsætning og økonomisk styrke er den mindste af de seks ansøgere.

"DR er en dværg blandt giganter, men det er ikke overraskende", siger DRs radiodirektør Leif Lønsmann. "Mønstret i andre lande er, at transnationale medievirksomheder sætter sig solidt på radiomarkedet i takt med liberaliseringen.

Det kaldes monopolbrud, men virksomhedernes økonomiske styrke gør dem ofte i stand til selv at ophæve den fri konkurrence. I det perspektiv er det tankevækkende, at DR ikke bare er den mindste, men også den eneste 100 procent danske ansøger", siger Leif Lønsmann. DR forventer, at den ny kanal vil koste cirka 50 millioner kr. årligt, som skal finansieres indenfor DRs samlede årsomsætning på 2,6 milliarder kroner.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs