MediaWatch

Tab og vind – guld!

12 overvægtige personer - 6 mænd og 6 kvinder skal i løbet af 13 uger konkurrere om, hvem der kan tabe sig mest. Vinderen er den, der har tabt sig mest og ikke nok med det, den kontante afregning bliver foretaget i det pureste guld, skriver Reuters.

Døbt "Big Diet" og med et på mange måder identisk koncept, skal det nye realityprogram søge at leve højt på seersuceen "Big Brother", der især gik sin sejrsgang i Holland. 37 kameraer vil konstant overvåge de korpulente deltagere, der bliver "indlogeret" på et slot i Houtem i nærheden af den sydhollandske by Maastricht.

Deltagerne i dette nye realityprogram vil undervejs blive udsat for fristelser såsom et velspækket køleskab fyldt med favoritsnacks. Fysiske udfoldelser i form af daglig work-out og helsemad fremstillet af en kendt kok er ligeledes blandt tiltagene. En af showets producere forestiller sig endda, at det kunne ringe på døren og det så viser sig, at være et pizzabud der står udenfor.

Alle på nær en af deltagerne fastholder, at de ikke er med på grund af berømmelsen eller pengene. Folk ønsker simpelthen at få muligheden for endelig at slippe af med nogle af de overflødige kilo, de bærer rundt på.

Såvel hollandske diætister som sunhedsorganisationer forholder sig kritisk til programmet, som de mener presser folk til at leve op til et bestemt skønhedsideal og samtidig kan udgøre en risiko for deltagernes helbred.

Programmets producere afviser kritikken og fastholder, at showet ikke vil fordre andet end at folk generelt set får lyst til at komme i form.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs