MediaWatch

Samme målgruppe følger Big Brother

Nye tal fra Initiative Universal (IU) viser, at mens den såkaldte snitrating for TvDanmark 2 i prime time (klokken 20-21) er steget med omkring 150 procent, fra 3,2 til 8,1, er den såkaldte nettodækning slet ikke fulgt med.

Den er kun steget fra 53 procent til 60 procent. Det betyder på dansk, at selvom Big Brother har trukket mange nye seere, er der ikke tale om så mange, som de høje ratings skaber forventning om.

Til sammenligning generer TV3 samme nettodækning som TvDanmark 2, med snitratings der er omkring 40 procent lavere. - Der skal ikke herske tvivl om, at Big Brother er en stor succes, siger Jacob Holbech Rasmussen, tv-planner hos IU. Men tallene afslører, at det i høj grad er de samme personer, der følger med i serien, siger han.

SBS, TvDanmarks amerikanske moderselskab, har netop købt rettighederne til det ny reality program "Temptation Island", hvor kæreste- og ægtepar forsøges lokket til utroskab. IU er overbevist om, at TvDanmark kan udnytte det forspring, de har opnået med Big Brother, hvis tv-selskabet lancerer Temptation Island lige i kølvandet på den første serie af Big Brother.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs