Det nordiske børssamarbejde, Norex, må efter alt at dømme vinke farvel til en indlemmelse af Finlands HEX-børs. Samtalerne der var godt på vej mod en egentlig realisering, er nu blevet blokeret af Tallinbørsen, skriver Dagens Næringsliv.
Ifølge Eva Palu, chef for investor relations på Tallin-børsen, er det en forudsætning at samtalerne mellem Norex og HEX afbrydes, hvis der skal være tale om et strategisk samarbejde mellem den estiske og finske børs. Samarbejdet mellem de to landes børser omfatter såvel ejerskab som operationelle områder, og målet er at skabe et velfungerende estaisk aktiemarked.
HEX vil i forbindelse med det strategiske samarbejde få halvdelen af aktierne i Tallin-børsen, mens det til gengæld skaber et nyt handelssystem til den estiske børs. Handelssystemet skal sidenhen implementeres på HEX.
Norex-samarbejdet består i dag af Københavns Fondsbørs, Stockholms Fondsbørs samt Oslo Børs.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.