MediaWatch

TV trækker læsset for MTG

MTG øgede fortjenesten i 2000 til 407 millioner kroner. Omsætningen øgedes til 5,4 milliarder. Det er igen TV-virksomheden og Finanstidningen som bidrager til et positivt resultat. Salget af TV4-aktier bidrager til indtægterne med 106 millioner.

TV-delen Viasats omsætning øgedes med 700 millioner til 3.818 millioner og fortjenesten med hele 277 millioner til 591 millioner. Det økonomiske problembarn, TV1000, som købtes fra Kinnevik sidste år, indgår i resultatet, skriver resume.se.

Reklamesalget på koncernens TV-kanaler steg dog kun med 11%. Den totale TV-reklamemarked steg med 18% i Sverige, men var lavere i de andre lande. Abonnementsindtægterne steg med knap én milliard.

Ombytningen af abonnenter til digital-TV går som planlagt, skriver selskabet i sin beretning. I løbet af første kvartal 2001 skal alle abonnenter med Viasat Guld have en digital boks. Nysalget af digitale bokse indledtes i 4. kvartal 2000.

Udover TV-området er det MTG Publishing med Finanstidningen i spidsen, som genererer fortjeneste. Forretningsområdet leverede i 2000 en fortjeneste på 10 millioner, sammenlignet med et tab på 16 millioner i 1999. En af de større begivenheder for koncernen i 2000 var, at datterselskabet, bladet Metro, blev udskilt til aktieejerne.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs