MediaWatch

Smart phone på vej fra Microsoft

Stinger er Microsofts platform for de såkaldte smart phones. Smart phones er mobile multimedietelefoner, der udover at give mulighed for samtale, også giver brugeren adgang til tjenester som kalender, databaser, adgang til Internet samt spille musik og vise video.

Microsoft oplyser, at tre producenter af mobiltelefoner er rede til at bistå med introduktionen af den Stinger-baserede smart phone. Det drejer sig om Samsung, Mitsubishi og Sendo. Mobiloperatører som Deutsche Telekom, Vodafone, Telstra og Telefonica vil være med til lancere telefonen over for kunderne. Det skriver Jyllands-Posten.

Konkurrencen om at komme først med smart phones er benhård. Symbian, Palm samt NTT DoCoMo er alle i gang med at udvikle egen software, så de kan præsentere en afløser for de nuværende telefoner.

De største producenter af mobiltelefoner, selskaber som Nokia, Motorola og Ericsson, har indtil videre ikke vist interesse for Microsofts planer. Sandsynligvis fordi selskaberne er i færd med at udvikle lignende software selv.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs