MediaWatch

Svenske tegn i com-adresser

Det er registreringsvirksomheden Verisign, som har udvidet sine forsøg med asiatiske tegn til også at omfatte europæiske tegn. De svenske firmaer, der har et domænenavn, kan derfor få travlt mandag. I Sverige er det nemlig kun muligt at registrere ét navn pr. firma under se-domænet, så der ventes at være stor interesse for at sikre sig et navn, hvori der indgår svenske tegn, under com-, net- eller org-domænerne.

Der er ingen tvivl om, at registrering med danske tegn også bliver muligt i Danmark, siger Per Kølle, adm. direktør hos registreringsvirksomheden DK-Hostmaster. Det bliver sandsynligvis til efteråret. Per Kølle anbefaler derfor, at folk lige ser tiden an, før man skynder sig ud og registrerer domænet www.södmälk.com. Der er endnu ikke enighed i det internationale internet-samfund om standarderne, så det kan vise sig at være spildt møje. Og der er altså også god mulighed for, at det bliver muligt at registrere domænenavnene med danske tegn senere på året.

- Der er et stort økonomisk og politisk pres, særligt fra Østasien men også fra Mellemøsten, for at få det her igennem, siger Per Kølle. Men også i Europa giver de manglende nationale tegn problemer for flere lande. Det gælder ikke mindst lande som Grækenland og Rusland, hvor børn ikke blot skal lære at betjene pc'en, men også et helt nyt alfabet for at kunne færdes på Internettet.

Grunden til at Sverige er blevet valgt ud som testland for nye, nationale tegn er, at Sverige - på grund af reglen om kun ét se-domæne til hvert firma - ventes at blive et meget attraktivt marked for nye navne med svenske tegn. Dén regel ventes at give stor svensk tilslutning til andre domæner end se-domænerne.

Amerikanske Verisign, der udfører de asiatiske og europæiske tests, ser et stort marked åbne sig, efterhånden som der åbnes for nationale tegn i domæne-registreringer. Det gør også selskaber som Sun og Microsoft (hvor Verisign har en aktiepost). Når man bliver enige om nye protokoller, der tillader nationale tegn i domænenavnene, bliver der et kæmpemarked for nye applikationer verden over. Og det er et scenarie, som de store leverandører af internet-software ser frem til.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs