MediaWatch

Ingen fremgang for co-shopping

Forbrugerne synes ikke at udnytte de sites, der fokuserer på at sammenligne priser og produkter og linke til de pågældende e-handelssites, skriver svd.se.

Problemet skyldes flere aspekter. Co-shopping-selskaberne står som oftest fanget i en svær balanceakt mellem at få forbrugerens tillid og at opretholde en fornuftig og objektiv forbindelse til de e-handelsselskaber, som det eksponerer og får sin betaling fra. Hvis der er en ringe grad af tillid fra forbrugerens side resulterer det som oftest i et fald i besøgstallet og dermed en nedgang i indtægterne.

En undersøgelse foretaget af New York Times viser, at kun fire procent af internetbrugerne har afprøvet co-shopping. På grund af de få besøg og den lidet udbredte anvendelse af disse tjenester mindskes co-shopping-selskabernes salgskommisioner og andre indtægter naturligvis.

Situationen i dag er således, at mange co-shopping-selskaber har finansielle problemer og indtil flere af disse har måttet erklære sig konkurs på det seneste. Blandt disse kan nævnes mercata.com og deja.com.

Af de mest kendte er Letsbuyit der siden nytår har været konstant i fare for konkurs.

Mere fra MediaWatch

Kulturminister om regulering af sociale medier: Vi har sovet i timen

Regeringen er på vej med et lovforslag om regulering af ulovligt indhold på sociale medier. Det er led i en ambition om i højere grad at kunne stille techselsaber til ansvar for spredningen af indhold på deres platforme. Men der mangler et opgør med indhold, der er skadeligt uden at være ulovligt, lyder det fra kulturministeren.

Filmfolk vil have lavet om på støttemodellen til dansk film

DR og TV 2 bør i fremtiden skulle forpligte sig til støtte danske spillefilm, inden de går i produktion, i stedet for at det sker på bagkant som i dag. Det bør et nyt medieforlig lave om på, lyder det fra Danske Filminstruktører, der bakkes op af Producentforeningen og DFI.

Seneste nyt

Se flere jobs