Ifølge verdens største mobiltelefonproducent Nokia kan det give betydelige omkostningsbesparelser at flytte produktionen af de håndholdte telefoner fra højomkostnigsområderne Europa og Nord Amerika til lavomkostningsområder i Øst Europa, Mexico og Asien, skriver Reuters.
Som et resultat af dette forhold vil antallet af ansatte i Nokia-koncernens to fabrikker i Nord Texas blive reduceret med cirka 800 fuldtidsansatte inden for de næste fem måneder, oplyser Nokia.
Ifølge talsmanden Tapio Hedman fra Nokia Mobile Phones er der enorme summer at spare ved at flytte produktionen til lavomkostningslande. Tiltagene er helt i overensstemmelse med Nokia's strategiudspil tidligere på ugen, hvor det i forbindelse med præsentationen af årsberetningen for 2000 oplyste, at koncernen formentlig ville øge outscourcingen af mobiltelefonproduktionen fra nuværende 10 procent til 20 procent.
For nylig meddelte Nokia's største konkurrent, svenske Ericsson, at det ville overdrage størstedelen af Ericssons mobiltelefonproduktion til Singapore-baserede Flextronics, hvis produktionsfaciliteter i overvejende grad ligger il lavomkostningslande.
Ligeledes meddelte amerikanske Motorola, verdens næststørste mobiltelefonproducent, forrige måned, at det planlagde at nedlægge dets sidste produktionsfabrik i USA og flytte den til Mexico og Kina.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.