MediaWatch

TDC Mobil køber butikskæden Unitalk

I forbindelse med overtagelsen af Unitalk omdannes den frivillige butikskæde til en franchise-kæde. Unitalk er en frivillig kæde af telebutikker med speciel fokus på mobil kommunikation.

- Vi er naturligvis glade for at have en stor operatør som TDC Mobil i ejerkredsen. TDC vil bidrage med både kapital og viden til Unitalks videre udvikling. Men det ændrer ikke på, at vi fortsat ønsker at sælge abonnementer fra andre operatører, siger direktør Leon Bruun Jensen, Unitalk a/s, der understreger, at Unitalk stadig vil tilpasse sig kundernes ønsker og behov.

Unitalks 36 butikker har gennem mange år markeret sig som en betydelig leverandør af mobile kommunikationsløsninger til primært erhvervslivet. I de kommende år skal erhvervscentrene videreudvikles, samtidig med at kæden satser på yderligere at etablere en række specialforretninger i bykerner og butikscentre, hvor fokus rettes mod privatkunder.

- Forhandlerne er af afgørende betydning for enhver mobiloperatør. Derfor har vi valgt at gå ind og støtte op om den rivende udvikling, som Unitalk kæden er inde i. Vi har store forventninger til det franchisekoncept, som Unitalk har søsat, siger administrerende direktør Jørgen Weber, TDC Mobil.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs