MediaWatch

Intelligent tøj undervejs

Elektronikselskaber som Ericsson, Nokia, Motorola og Phillips forsker i disse år ihærdigt i at bringe deres elektroniske produkter endnu tættere på forbrugeren. Via alliancer med modebranchen forsøges der at skabe såkaldt intelligent tøj. Formålet er at opfylde det stadigt stigende behov for uafbrudt digital opkobling, skriver Jyllands-Postens Internetavis.

Allerede i dag findes der specialdesignede jakker, som med indbygget mobiltelefon, MP3-afspiller, indsyede ledninger, mikrofoner samt fjernbetjening gør det muligt for brugeren at skabe sit eget personlige netværk. Bag jakken står den hollandske elektronikkoncern, Phillips, samt amerikanske Levi's, der agter at udbygge konceptet med en forårskollektion.

Udviklingen stopper dog langtfra der! Målet er at skabe ledningsfrit tøj, hvor de enkelte elektroniske komponenter er bygget direkte ind i selve tekstilet, fremfor i dag, hvor der i princippet "blot" er tale om, at de enkelte komponenter er indsyet. Måden at gøre det på er at gøre tøjet strømførende i sig selv.

Bøjelige elektriske mønstre skal således gøre det ud for dagens velkendte produkter lige fra telefoner over cd-afspillere til fartmålere og nødsendere med meget mere. Også skabelsen af mini-kameraer samt ditto mikrofoner er blandt ideerne for fremtidens tøj. I princippet er anvendelsesmulighederne, såfremt de tekniske barrierer overvindes, så godt som uendelige. Og det er derfor kun fantasien der sætter grænser.

Fra dansk side er der klart interesse for det intelligente tøj. Designskolen i Kolding holdt således i efteråret en international konference om sagen. Ann Merete Ohrt fra Danmarks Designskole er ligeledes overbevist om tøjets fremtidsmuligheder, som hun mener via en status som hjælpemiddel for udvalgte grupper vil brede sig til en almen brug.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs