MediaWatch

DR vil lave kommercielt Internet

Ifølge den nye lov om radio og TV er der skabt mulighed for, at de danske public service stationer DR og TV 2 kan etablere særlige selskaber, som arbejder med Internettet på kommerciel basis. Generaldirektør Christian Nissen udtaler nu, at DR forventer at introducere en eller flere nye kommercielt orienterede hjemmesider allerede i år, hvis en række problemstillinger kan overvindes, skriver Jyllands-Posten. Nissen håber at kunne tjene penge på de nye aktiviteter.

Christian Nissen tænker først og fremmest i alliancer med andre virksomheder - alliancer som kan skabe nye og spændende tjenester og produkter på Internettet. Han henviser blandt andet til, at der har været henvendelser til DR fra såvel aviser, forlag som andre virksomheder med henblik på at opnå et samarbejde med DR.

En af de problemstillinger, som skal overvindes, er spørgsmålet om, hvordan DR skal bevare sin journalistiske integritet, hvis medievirksomheden påbegynder kommercielle aktiviteter. Ifølge Christian Nissen må der således aldrig kunne være tvivl om, at DR er uafhængige og ikke er købt. Lanceringen af kommercielle aktiviteter kræver desuden en godkendelse i DR's bestyrelse.

TV 2's administrerende direktør, Christina Lage, har ligeledes for nylig meldt ud, at TV 2 er parat til at samarbejde med eksterne parter om kommercielle aktiviteter.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs