MediaWatch

Online handel trækker kunder

En ny årlig global undersøgelse af forbrugeres køb via Internettet fra revisionsfirmaet Ernst & Young viser, at over halvdelen af alle online forbrugere, og over tre fjerdedele af "hyppige" online forbrugere, siger, at de ikke så ofte som tidligere besøger traditionelle butikker, skriver Reuters.

Mens den traditionelle detailhandel blev uændret omkring julen 2000, så steg online handlen med 7,5 milliarder dollar i forhold til 1999 til i alt 11 milliarder dollar, oplyser Stephanie Shern, der er gobal director for detail- og forbrugerprodukter host Ernst & Young.

Den øgede handel via Internettet trækker handel fra de traditionelle butikker for et beløb på 38 milliarder dollar i året 1999, konkluderer Stephanie Shern.

Ernst & Young forventer at online handlen i år 2005 vil repræsentere mellem 10 og 12 procent af den globale salg indenfor kategorier som beklædning, tilbehør, helse- og skønhedsprodukter samt legetøj.

Visse produktkategorier, som forbrugeres køb af bøger, software, musik og forbrugerelektronik kan forventes at komme til at udgøre helt op til 25 procent af totalsalget, viser undersøgelsen fra Ernst & Young.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Aller Media nedlægger printmagasin til unge, TV 2 Øst får ny adm. direktør, og reklame fra Liberal Alliance på TV3+ har rejst debat om politiske reklamer på tv. Få overblikket over den seneste uge i mediedanmark her.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs