MediaWatch

Danionics vil på børsen

Danske Danionics trodser hermed tendenserne på det svingende IT-marked og går målrettet efter at hente penge til virksomhedens ekspansion ved at blive noteret på børsen. Danionics forventer at kunne hente et sted mellem 336 og 500 millioner kroner afhængig af kurs og efterspørgsel, skriver Berlingske Tidende. Danionics vil udbyde 2,1 millioner nye aktier sammen 600.000 eksisterende aktier til en pris mellem 160 og 200 kroner.

Danionics administrerende direktør Niels Kryger Andersen erkender, at markedet for IT-relaterede aktier ikke er optimalt, men mener, at børsnoteringen er et vigtigt skridt med henblik på at ekspandere virksomheden. En ekspansion som både skal finde sted i Danmark og i udlandet.

Danionics fik for nylig en aftale i stand om at være eneleverandør af batterier til Compaqs lommecomputere og har efterfølgende fået blandt andet to store ordrer hjem fra to europæiske mobilproducenter, finske Benefon og franske Sagem.

De indgåede aftaler er ensbetydende med, at Danionics allerede på nuværende tidspunkt har to tredjedele af den forventede omsætning for 2001 hjemme. En omsætning som i øvrigt forventes at blive tidoblet i år. Dermed er Danionics ifølge Berlingske Tidende nu en af verdens førende leverandører af batterier til lommecomputere.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs