MediaWatch

Ny markedsføring fra British Telecom

Med målsætningen om at nå op på tusind partneraftaler med udgangen af januar måned lancerede British Telecom i går selskabets nye marketingstrategi. De enkelte partnere, som indgår et partner program med British Telecom, får via aftalen adgang til på deres websites at reklamere for og sælge produkter fra British Telecom, skriver internetnews.com.

Som baggrund for fremstødet henviser British Telecom til, at selskabet via partner programmer kan få en bred tilgang til nye markeder. De enkelte samarbejdsparter vil ifølge British Telecom få den fordel, at de effektivt og hurtigt kan få etableret en e-handelsservice på deres sites, uden at skulle tænke på at bruge tid og penge på selv at etablere en sådan service.

Salget af produkter fra British Telecom gennem partner programmerne vil være målrettet mod erhvervslivet, og produktporteføljen består af blandt andet bredbåndsprodukter, e-business produkter samt en række telefon- og dataprodukter. De enkelte samarbejdsparter skal selv stå for markedsføring af produkterne - dog i et tæt samarbejde med British Telecom.

I forbindelse med det nye partnerprogram har British Telecom indgået et teknologisk samarbejde med virksomheden MagicButton, som har specialiseret sig i affiliate marketing.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs