MediaWatch

Nye regler om kabel-TV afstemning

IT- og forskningsminister Birte Weiss har for nylig meddelt, at hun vil forsøge at finde politisk flertal for at ændre kabel TV afstemningsreglerne. I ministeriet oplyses det overfor Politiken, at ministerens udspil formentlig vil indeholde krav om mere detaljerede beskrivelser af indholdet på de kanaler, kunderne skal stemme om.

Tele Danmarks Kabelnet har udelukket radiokanalen Nyhedskanalen, der er en radiokanal med en elektronisk stemme, der oplæser nyhedstelegrammer. Nyhedskanalen blev valgt ind på en niendeplads ved brugerafstemning i 1999, men har endnu ikke sendt.

Ifølge Tele Danmark lever Nyhedskanalen ikke op til løfterne. Baron Otto Reedtz-Thott, der står bag kanalen, overvejer at trække Tele Danmark i retten.

Ifølge Otto Reedtz-Thott var Nyhedskanalen klar til at sende i kabelnettet 15. januar, men for nylig fik han et brev fra Tele Danmark, der oplyste, at aftalen er aflyst. I brevet henviser Tele Danmark blandt andet til, at der ikke er levende studieværter på Nyhedskanalen.

De to parter mødes i næste uge for muligvis at finde et kompromis, oplyser Otto Reedtz-Thott til Politiken.

Mere fra MediaWatch

Chefredaktør forlader Gaffa

I oktober stoppede mediets direktør, og nu skal bestyrelsen også finde en ny chefredaktør, da den nuværende fratræder, når kalenderen viser 2023.

Mads Brandstrup: Nej tak til Media Freedom Act

Mediepolitikken er for forskellig på tværs af de europæiske lande til, at en fælles lovgivning giver mening, skriver direktør i Danske Medier i et indlæg, der er en kommentar til EU-kommissionens danske chef.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs