France Telecoms forbereder at udbyde mobilselskabet Orange på børsen til februar, men måske allerede i denne uge går analytikerne i gang med at undersøge markedsvilkårerne, hvorefter prisintervallet og udbudets størrelse vil blive fastlagt.
Udfaldet af Orange's IPO ventes i høj grad at fortælle noget om, hvordan hele sektoren vil klare sig i den kommende tid, og hvordan aktiehandelen i det hele taget vil forløbe. Mange handler blev udskudt i det foregående år, på grund af de dystre fremtidsperspektiver, som kom til udtryk ved mange af årets sidste kvartalsregnskaber.
En dårlig start på 2001 kan få fatale konsekvenser for de forventede megaudbud som for eksempel British Telecom's salg af BT Wireless, Deutsche Telekoms salg af T-Mobile og det hollandsk baserede KPN Mobile. Disse store moderselskaber er i samme situation som France Telecom. Det har brug for kapital til at betale af på den gæld, som de dyre mobillicenser har ført med sig, og til at etablere de kommende 3G netværk.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.