MediaWatch

Ny chance for Tele Danmark

Efter at Tele Danmark i mandags ikke fik tildelt en af de syv nye FWA-licenser udstedt af Telestyrelsen, øjner det store teleselskab nu muligheden for alligevel at komme med i feltet af FWA-vindere. Det skyldes, at Telestyrelsens direktør Jørgen Abild Andersen har givet udtryk for, at der sandsynligvis til næste år vil blive uddelt endnu flere FWA-licenser, skriver Børsen.

Baggrunden er, at Telestyrelsen har meldt ud, at styrelsen i løbet af første kvartal 2001 vil vurdere, hvor stor interesse der er for en uddeling af flere licenser end de syv, der netop er blevet uddelt. Dermed lover styrelsen ikke, at der kommer flere licenser, men Jørgen Abild Andersen formoder umiddelbart, at det vil være tilfældet.

Den nye melding fra Telestyrelsen falder i god jord hos flere af de selskaber, som blev forbigået ved mandagens uddeling af licenser. Både Tele Danmark, Telia og det amerikanske Broadnet modtager således positivt imod Telestyrelsens udmelding og vil se med interesse på en ny pulje af licenser.

FWA-teknologien kan via små parabolantenner give høje hastigheder til blandt andet Internet.

Mere fra MediaWatch

Kulturminister om regulering af sociale medier: Vi har sovet i timen

Regeringen er på vej med et lovforslag om regulering af ulovligt indhold på sociale medier. Det er led i en ambition om i højere grad at kunne stille techselsaber til ansvar for spredningen af indhold på deres platforme. Men der mangler et opgør med indhold, der er skadeligt uden at være ulovligt, lyder det fra kulturministeren.

Filmfolk vil have lavet om på støttemodellen til dansk film

DR og TV 2 bør i fremtiden skulle forpligte sig til støtte danske spillefilm, inden de går i produktion, i stedet for at det sker på bagkant som i dag. Det bør et nyt medieforlig lave om på, lyder det fra Danske Filminstruktører, der bakkes op af Producentforeningen og DFI.

Seneste nyt

Se flere jobs