MediaWatch

Time Warner’s indtjening svigter

Time Warner, der er ved at blive overtaget af America Online AOL, meddeler, at resultaterne for fjerde kvartal bliver lavere end oprindelig forventet. Det skyldes, ifølge eget udsagn, et fald i salget af TV reklame tid på Time Warners kabel TV Networks og en svækket position på musik og filmmarkedet, skriver Bloomberg.

Det er ikke mere end to måneder siden, at Time Warner oplyste, at de ikke havde oplevet noget fald i salget af reklamer og ej heller forventede et sådant fald. Time Warners aktier er nu faldet 9,47 dollar eller 13 procent til 63,25 dollar aktien i handlen på New York Stock Exchange, mens AOL's aktie er faldet 6,72 dollar til 42,24 dollar pr. aktie.

Udover stagnationen i salget af reklame tid på Time Warners kabelnet, lider Time Warner i øjeblikket under at have finansieret filmen Little Nicky, der indtil videre har været et flop i USA.

Inden for Time Warner's musik aktiviteter ser det ud til, at Warner Music Group, der er tredje størst i USA, har mistet markedsandele til den førende musik aktør Universal Music Group , der hører under franske Vivendi Universal og til BMG Entertainment, der er ejet af tyske Bertelsmann AG.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs